Kernen i personlig beskyttelse ligger i panserpladerne. Debatten mellem keramiske komposit- og stålplader er defineret af en afvejning- mellem vægt og beskyttelsesprofil. Keramiske plader er lettere og er designet til at bryde en kugles kerne ved stød og absorbere dens energi. De er multi-kompatible, men kan være sprøde og skal udskiftes efter en betydelig påvirkning.
Stålplader er væsentligt tungere, men er ekstremt holdbare og kan modstå flere slag. Deres største ulempe erspartling: Ved sammenstød kan kuglefragmenterne og pladens bagside skabe en byge af metalsplinter, hvilket potentielt kan forårsage katastrofale sekundære skader på nakke og lemmer. Dette nødvendiggør brugen af en-opbygget spaltebelægning eller en beskyttelsesmuffe.
Effekten er at stoppe dødelige projektiler. Valget mellem dem afhænger af missionen. Til missioner, der kræver langdistancebevægelser (afmonterede patruljer), er den lettere vægt af keramik ofte valgt for at reducere træthed. Til køretøjs-baserede operationer eller statisk forsvar, hvor vægten er mindre problematisk, kan ståls holdbarhed være at foretrække, men kun med passende afbødning af splinter. Valget er en kalkuleret beslutning baseret på den forventede trussel og operationelle krav.
